Et konkret eksempel på Link Bait (SEO)
Gæsteindlæg skrevet af Casper Schneidereit for 1 decade siden | Se alle indlægSå er jeg klar med en opfølning omkring mit indlæg om martingale systemet. Her vil jeg gennemgå nogle af de SEO mæssige tanker jeg har haft omkring indlægget.
Martingale-indlægget & linkværdi
Baggrunden for indlægget er ganske enkel. På diverse debatfora (primært indenfor spil, tips, poker og casino) dukker der af og til indlæg op omkring martingale systemet. Indlæg der oftest beskriver systemet, som en stensikker vindermetode. Det ender ofte i en eller debat, og det er her mit indlæg kommer ind i billedet.
Formålet med mit martingale indlæg er at give nogle af disse debattører et "link", de kan poste i disse debatter, for at underbygge deres egen påstand. I mit indlæg om martingale er det simuleringsværtøjet, der skaber den naturlige "Link Bait", som forhåbentlig gør at indlægget er interessant nok til at blive spredt viralt med tiden. Der er ikke andre (så vidt jeg ved) sider med selvsamme mulighed for at prøve systemet af i praksis, og det giver netop mit indlæg en fordel kontra de mange andre sider om emnet.
Et interessant indlæg omkring en problemstilling gør det ikke alene. Du bør med andre ord selv iværksætte spredningen. Passivitet er ikke vejen frem til omtale. Som nævnt findes der allerede en masse debatter på nettet om martingale. Det er bare så utroligt klodset at hoppe ind i en debat fra 2006 og smide et indlæg. Så hvad gør man så?
Det du i stedet kan gøre er at søge efter friske debatter, blogindlæg og lign. Google Alert er et super redskab, til netop denne diciplin. Alt efter hvor meget tid du vil bruge, kan du begrænse eller udvide reglerne for din Alert. Google vil herefter informerer dig, når de finder nyt materiale, som opfylder dine betingelser. Så er det egentlig bare at sidde klar ved tasterne :-). Som alt andet skal det gøres med føling.
Wikipedia – Den store danske og andre online leksikon.
Det er rigtig godt at få links og omtale fra de store online leksikoner. Det er velbesøgte sider, som Google betragter som meget troværdige kilder. Specielt wikipedias artikler er som honning for Google.
Du kan få kanaliseret en masse relevant trafik via Wikipedia artikler, og videre til din side. Så selvom det er nofollow links, så er de langt fra værdiløse.
Desværre/heldigvis er det heller ikke lige til at få en side som ekstern kilde på en Wikipedia artikel. Først og fremmest er det ikke velset at skrive om sig selv, eller på anden måde lave omtale for sine egne sider, produkter eller hvad man måtte have interesse i at få promoveret ("tætpå"),.
For at få en bedre indsigt i hvad der bør henvises til/skrives om, kan du læse indlægget om Eksterne henvisninger. Ud over det, kan du også læse debatterne i artiklen sletningsforslag. Det burde give dig en mavefornemmelse af, hvordan wiki-drengen vurderer indhold. Slutteligt så kan Kriterier for virksomhedsartikler også være interessant.
Hvis du kan lave noget indhold, som kan udvide eller underbygge en påstand i en Wikipedia artikel, så kan du godt have held med at få den flettet ind som kilde. Rettelsen bør laves af en bruger uden synlig tilknytning til kilden, og brugeren bør have været aktiv igennem længere tid med at rette andre artikler el.lign.
Den store danske
I den store danske har du også mulighed for selv at komme med rettelser. Hvis dit forslag er interessant nok bliver det godkendt af en redaktør. Mit indlæg om martingale systemet er f.eks omtalt i deres artikel om selvsamme
Held og lykke med det :-).
Har du lyst til at hjælpe os? Kunne du lide indlægget, så ville vi blive oprigtig glad, hvis du delte dette indlæg med dit netværk.
|
» Se andre indlæg her.