Den bedste restaurant i Nykøbing Falster
Gæsteindlæg skrevet af Casper Schneidereit for 1 decade siden | Se alle indlæg
Hvis du befinder dig i Nykøbing Falster og gerne vil have en spiseoplevelse, som rækker ud over almindelig steak med dagens kartoffel og sauce, så er mulighederne faktisk ret begrænsede. Der er dog en lettere skjult kælderrestaurant, som er blevet denne forfatters favorit spisested. Det drejer sig om La Comida med base i Slotsgade, Nykøbing Falster.
Priserniveau
Du kan få 3 retter for under 400 kroner pr. person - og så er du mæt. Drikkevare kan tilkøbes alt efter pengepung og temperament.
Menukort
Det er en gourmet-restaurant med retter, som du ikke bare kan lave selv. Restauranten benytter sig af det simple menukort, hvor der er henholdsvis 3 forskellige forretter, 3 forskellige hovedretter og 3 forskellige desserter.
Nogen vil måske lade sig skræmme af forretterne, der primært er domineret af det maritime dyreliv. Til det kan jeg sige at fisk serveret på denne måde, ikke “smager” af fisk. Personligt er jeg eksempelvis ikke til klassisk kogt torsk, men deres koldbagte kulmule smager fantastisk godt. P.t. har de også ged på på menukortet, og til dig som ikke har gjort dig spiselige erfaringer med dette dyr, kan jeg sige, at det minder lidt om roastbeef.
Prøv en smagsmenu + vinmenu
For DKK 950 pr. person (DKK 475 for smagsmenu og DKK 475 for vinmenu) får du minimum 5 retter mad, og hertil serveret minimum 5 forskellige vine. Vinmenuen er ikke nødvendigvis begrænset til 5 glas, da der bliver fyldt op i takt med glassene løbende tømmes. Hvis du gerne vil have den helt store oplevelse, vil jeg helt klart anbefale at bestille sådan en omgang. Planlægger du dette, så bestil bord til relativt tidligt på aftenen, omkring kl 18:00, da det nemt kan tage 3 - 4 timer at komme igennem. Efter sådan en omgang er du stopmæt og kan i hvert fald ikke køre nogen steder :-).
Lokaler
Restauranten er indrettet i et kælderlokale, der er opdelt i to store rum. Der kan være cirka 45 gæster (skud fra hoften). Hertil er endnu et lille rum, hvor der kan sidde 2 - 6 personer og spise helt uforstyrret. Der gøres brug af levende lys og minimalistisk indretning. Du har hele tiden “vinkælder” fornemmelsen, og der er fri adgang til selve vinsektionen, som du gerne må bevæge dig ned og se nærmere på.
Bordbestilling
I sommerperioden er det er populært sted at få sin “revy menu”. Det betyder, at der tit kan være optaget/travlt. Gæsterne til Nykøbing Falster Revyen forsvinder dog typisk lidt før 20:00, da revyen starter der. Fra tid til anden kan hele restauranten være udlejet til eksempelvis bryllup eller firmaarrangement. Det er derfor under alle omstændigheder en god ide at ringe og bestille bord på forhånd.
Find derhen
Adressen er:
La Comida
Slotsgade 22
4800 Nykøbing F.
Telefon: 5485 0910
La Comida er lokaliseret i Slotsgade, i Nykøbing Falster. Restauranten har til huse i det som tidligere var kendt som “Vinkælderen”. Fra stationen er der en gåtur på cirka en kilometer. Se Google Maps her.
Billeder fra La Comida 2012 - 2013
Disse billeder har jeg taget igennem et par år. Det har aldrig været tiltænkt at de skulle bruges i et blogindlæg, hvilket også kan ses på kvaliteten. De giver dog en fin fornemmelse af både stedet af maden:
Mere information
• Spiseliv har også en anmeldelse, med flere billeder af selve stedet.
• Restauranten er repræsenteret på Facebook, hvor der typisk bliver annonceret med special arrangementer op.
•Andre sider om mad og opskrifter:
• Krydderkage opskrifter
• Pandekage opskrifter
Har du lyst til at hjælpe os? Kunne du lide indlægget, så ville vi blive oprigtig glad, hvis du delte dette indlæg med dit netværk.
|
» Se andre indlæg her.