Forsikring af Suzuki SV650 (S), Årgang 2010

Gæsteindlæg skrevet af Casper Schneidereit for 3 år siden | Se alle indlæg



FÅ 3 Tilbud på forsikringer – KLIK HER!

I forlængelse af mit nyerhvervede A-kørekort, har jeg været ude og sondere markedet for brugte motorcykler. Det er naturligvis vigtigt at finde en maskine, som man kan lide og finder sig godt tilpas på, men selve forskningsspørgsmålet er heller ikke uvæsentligt. Det er med andre ord rart at have en fornemmelse af forsikringsudgiften for de enkelte modeller, før man tager den endelige beslutning.

Da prissætningen af forsikringer om noget er individuel, i forhold til ens skadehistorik, anciennitet og postnummer, skal der bogstaveligtalt “regnes” på hver enkelt model før et forsikringsselskab kan give et tilbud. Jeg ringede til flere selskaber for at høre om, hvordan og hvorledes de forsikrede motorcykler. Resultatet blev ikke overraskende at stor slagevolume og racing modeller generelt ville resulterer i den største forsikringspræmie.

If kunne oplyse, at de havde særligt favorable Suzuki-forsikringer, og på en række modeller ville jeg i systemet kunne starte som “elite mc-bilist” på trods af jeg havde 0 dages (foruden kørelektionerne) erfaring. Dette var dog kun gældende, hvis jeg tegnede en kaskoforsikring. Via deres online beregner blev denne annecnitetsbonus også tydlig, da deres ansvarsforsikring til nybegynderen ville være dobbelt så dyr som kaskoforsikringen til elitebilisten (for mit tilfælde).

Jeg husker ikke samtlige suzuki motorcykler, hvor de kunne gøre dette, men det drejede sig i hvert fald om SV650(S) og SV1000(S). Da jeg i forvejen havde været på udkig efter 650(S) modellen, var dette oplagt i forhold til mig. Jeg har herunder sammenholdt min forsikringsvilkår med min personlige data, og den motorcykel jeg valgte at købe

Mine data
ErhvervStuderende
KønMand
Alder26 år
KørekortB - 8 år
C - 6 år
B/E, C/E - 5 år
A - helt nyt
Egen bil (uden skader)2,5 år.
Bopæl4800 Nykøbing F. (Guldborgsund Kommune)
BopælstypeLejlighed (leje)
MotorcykelSuzuki SV650 S, Årg. 2010.
Brugtværdica. DKK 60.000
ParkeringLukket gård - låst
Forsikring fra IF
Handelsværdiunder DKK 99.999
AnvendelseMc-motorcykel o/174cc
Bonustrin14
Ansvar efter lovenJa (selvrisiko 4.000 kr.)
KaskoJa (selvrisiko 4.000 kr.)
VinterkørselNej
RetshjælpJa (selvrisiko 10% af omk. min 2.500 kr.)
Redningsforsikring i udlandetJa
EkstraudstyrNej (ekstraudstyr op til 5.000 kr er gratis medforsikret)
Årlig præmie i altDKK 6.866,00

• Suzuki MC forsikring benytter fastprisordningen, hvor der ikke sker en prisforhøjelse ved skade.
• Suzuki MC forsikring har 10% selvrisiko ved tyveri, dog altid den til enhver tid gældende selvrisiko.
• Der er dobbelt selvrisiko fra og med skade nr. 2 inden for samme forsikringsår.

7 dage efter jeg havde bestilt forsikringen lancerede IF 25% rabat det første år. Det var selvfølgelig ærgerligt, men i forsikringsbetingelserne kunne jeg se at der var 14 dages returret. Det betød reelt, at jeg kunne gøre brug af min returret, for efterfølgende at bestille forsikringen igen - nu med 25% rabat. For en sikkerhedsskyld ringede jeg ind til kundeservice, og spurgte om det ville give anledningen til nogen problemer hos dem. Svaret var nej - og kundeservicemedarbejderen oplyste han selv ville gøre det samme, hvis han stod i min situation.

Desværre voldte det lidt flere problemer end som så, men det lykkedes til sidst at få de 25% rabat det første år.

Få 3 gratis tilbud på en god og billig forsikring - vælg forsikringstyper og find den bedste og billigste forsikring, helt uforpligtende

FÅ 3 Tilbud på forsikringer – KLIK HER!


Har du lyst til at hjælpe os?
Kunne du lide indlægget, så ville vi blive oprigtig glad, hvis du delte dette indlæg med dit netværk.



» Se andre indlæg her.

Kommentarer til indlæg

Bjarke Klüwer   for 3 år siden.

Det kan fint betale sig, at få tilbud på forsikringer fra flere/mange forskellige forsikringsselskaber. Det kan hurtigt blive til en rigtig fornuftig (skattefri) timeløn.

Jeg skulle for nogle år siden have en ansvarsforsikring på bil og gik derfor i gang med at ringe rundt til de forskellige forsikringsselskaber. Tilbuddene gik fra 9.000 kr./år op til helt uhyrlige 36.000 kr./år. Enkelte forsikringsselskaber gik endog så vidt som til ikke at ville give mig et tilbud, på trods af at det er lovpligtigt at tilbyde obligatoriske forsikringer til alle kunder der ønsker at tegne en ansvarsforsikring (Se f.eks. "Skal et forsikringsselskab tegne lovpligtige ansvarsforsikringer?" fra http://www.finanstilsynet.dk/Temaer/Forbrugere/Spoergsmal-og-svar/Forsikring-og-pension/Sporgsmal-skade.aspx?sc_lang=da).

Jeg har senere skiftet bil og fået en ny ansvarsforsikring til en væsentlig lavere pris. For kort tid siden gik jeg i gang med at indhente nye tilbud på forsikringen. Denne gang var besparelsen på ikke mindre end 40%, ned fra 4.500 kr. til 2.700 kr. Ikke en dårlig besparelse, endda for en bil med en væsentligt større motor end den tidligere bil, dog med højere anciennitet og 100% skadesfri kørsel. Igen en rigtig fin timeløn for blot at sidde og ringe rundt til forsikringsselskaber og samle forskellige tilbud på nettet, f.eks. fra Forsikringsguiden.dk.

Det er den slags besparelser der gør det til en god forretning at bruge det i sin affiliatemarkedsføring. For mange har ikke kigget på deres forsikringer i lang tid og betaler derfor for mange penge for en relativt standardiseret vare. Så med et website eller nyhedsbrev rettet mod forsikringstilbud kan der konverteres en del besøgende/læsere til nye forsikringskunder mod nogle ganske fine kommissioner fra forsikringsselskaberne.


Casper Schneidereit   for 3 år siden.

Bjarke @ Da jeg boede i Sverige kiggede jeg på en brugt Audi TT. Brugtprisen var cirka SEK 145.000. Det bedste tilbud jeg som 18-årig kunne få var en ansvarsforsikring på cirka SEK 40.000 om året :-). Det projekt blev hurtigt droppet igen. Reglerne vedrørende forsikringsselskaber der skal tilbyde lovpligtige forsikringer, kan sammenlignes lidt med bankerne der skal tilbyde en nemkonto (men heller ikke mere end det).

Jeg er fuldstændig enig i, at det sagtens kan betale sig at få kontrolleret sine forsikringspriser. Affiliate-ideen er god, og jeg er også selv stødt ind i sådanne sider i min søgning efter den billigste og bedste forsikring. En erfaring jeg gjorde mig var, at ved relativt mange selskaber skal du have telefonisk eller mail-kontakt for at få en (cirka) pris. If har en online beregner til deres MC-forsikringer, der fungerede upåklageligt. Personligt undre det mig at majoriteten af de andre forsikringsselskaber, ikke har lavet en tilsvarende løsning.


Hvad synes du?

Dit navn *
Din e-mail
Evt website
Hvad drikker møller?